Om denne hjælp
Denne hjælp består af en enkelt fil i HTML-format, som kan vises i enhver browser, hvilket gør det let at udskrive den i sin helhed. Den består dels af en kort redegørelse for Basis' principper for organisering af oplysninger, som straks bør læses i sin helhed, dels af en kort redegørelse for nogle hovedtræk ved brugen af programmet, og endelig af meget omfattende gennemgang af hvert enkelt element på skærmen, dvs de enkelte felter i hovedvinduerne, af dialogboksene og af menuer, knapper og lignende. Denne opbygning skyldes den særlige integration af hjælpen i Basis: Hjælpen er et af hovedvinduerne, som kan tildeles en bestemt plads i skærmbilledet. Og hjælpen kan sættes til at følge med, så den altid viser oplysninger om lige netop det felt eller den dialogboks, man befinder sig i. Til menuer, knapper og lignende er man nødt til at benytte funktionen Pegehjælp, der viser hjælpen til det element, man klikker på, men så ikke gør andet.

Hjælpevinduet i Basis er et browservindue stort set som Internet Explorer, blot uden menuer og knapper. Man kan udskrive hjælpen ved at højreklikke og vælge Udskriv. Man kan søge efter forekomster af et ord ved at trykke Ctrl + B. Man kan følge nogle få links (understregede blå), man kan simpelthen bladre sig frem.

Basis' principper for organisering af oplysninger
Lad os begynde med et tænkt eksempel.
Arkibald Hansen tropper op på lokalarkivet med en stor papkasse fyldt med ting fra sine forældres dødsbo. Dermed er Arkibald Hansen giveren, uanset om der er tale om en gave eller han kan tænkes at komme igen og ville have (noget af) kassens indhold tilbage. Det er vigtigt straks at få noteret nogle oplysninger om Arkibald Hansen, først og fremmest navn, adresse og telefonnummer, så man kan komme i kontakt med ham igen.
Kassen som helhed er journalen. En journal er altid en større eller mindre mængde ting, der er ankommet på en gang. Hvor hårfint det skal forstås, vælger man selv. Hvis Arkibald Hansen kommer ugen efter med endnu en kasse, er det mest fornuftige nok at henregne den nye kasse til den gamle journal. Men hvis Arkibald Hansen dør og hans enke, Louise Hansen, kommer med yderligere en kasse med ting, der stammer fra Arkibalds forældre, er der afgjort tale om en ny journal - og en ny giver.

Der oprettes en post med oplysninger om giveren - den får automatisk et unikt givernummer, og man udfylder selv navn, adresse og andre oplysninger. Og der oprettes en journal, som automatisk får et journalår og et journalnummer, som tilsammen er unikt. Og endelig knyttes disse to poster sammen af en givertilknytning. Hvis der er tale om flere givere - fx en forening og dens formand - oprettes giverne hver for sig og der oprettes en tilknytning mellem journalen og hver af giverne.

Indholdet af kassen er materiale. I dette tilfælde er det personlige papirer såsom fødselsattester, eksamensbeviser, dagbøger og en vielsesattest. Der er også en hel del fotografier, nogle pænt sat i album, andre hastigt samlet i konvolutter. Og endelig er der nogle ejendoms- og skattepapirer. I princippet bør hver enkelt stykke materiale beskrives for sig - i hver sin post -, men det er tit uoverkommeligt, så en vis gruppering af ensartet materiale er ofte en fornuftig løsning. En journal kan indeholde uendelig mange stykker materiale – og alle former for materiale registreres i det samme vindue, så man siden hen kun skal lede et sted. Der findes forskellige skabeloner til de enkelte materialetyper, som straks udfylder de generelle beskrivelsesfelter med en række dispositionspunkter, der gør det lettere at få skrevet alle de oplysninger ned, der er relevante for netop denne type materiale. Skabelonerne kan tilpasses individuelt, men der er altså også en række systemskabeloner, som kan benyttes ved oprettelse af nye poster, men ikke redigeres – og som indeholder de dispositionspunkter, der skal udfyldes for at registreringen er i overensstemmelse med SLAs forskrifter.
Det er vigtigt straks at spørge Arkibald Hansen, om noget af materialet er så ømtåleligt, at det skal belægges med særlige klausuler, eller om de almindelige regler for hvornår arkivmateriale må vises frem til offentligheden er beskyttelse nok. Der er mulighed for at angive særlige klausuler for hvert enkelt stykke materiale.

Hver materiale-post arver journalens journalår og journalnummer og får desuden automatisk et unikt løbenummer. Det sikrer at materialet aldrig bliver væk fra journalen og dermed heller ikke fra giveren. Og det giver mulighed for at man kan tilføje lige så mange materiale-poster til en journal, som man har lyst til og behov for.

Hvert multimediebilag arver materialets journalår, journalnummer og løbenummer og får desuden automatisk et unikt nummer. Hvert bilag indeholder oplysninger om hvor filen kan findes, samt et felt hvor indholdet kan vises. Referencerne kunne også kaldes bog-tilknytninger, idet de forbinder en enkelt materiale-post med en publikation i bogsamlingen.

Samlinger oprettes omkring en person, organisation, begivenhed eller et emne og rummer oplysninger om denne eller dette. Hver samling får automatisk et unikt samlingsnummer, som bruges til at knytte samlingen sammen med materiale fra alle mulige journaler.

Dermed er registreringen afsluttet og journalen med alt hvad dertil hører kan låses af, så man ikke uforvarende kommer til at ændre i den. Samlingerne skal man være mere varsom med at låse af, for der kunne jo sagtens være materiale i helt andre journaler, der har tilknytning til enten personerne eller virksomheden. Placeringen af materialet blander Basis sig ikke i, men der er plads til at angive hvor hvert enkelt stykke materiale er placeret - det er jo ikke så vigtigt hvor materialet befinder sig, hvis blot man let og hurtigt kan finde det frem. Visse typer materiale, såsom fotografier, stiller særlige krav om opbevaring, men derudover er det bedste nok at holde journalerne samlet. Det har den fordel frem for at placere materialet i den samling, det er primært knyttet til, at det kan placeres endeligt straks ved modtagelsen og ikke skal flyttes, hvis man fx opdager at det er nødvendigt at adskille samlingen om Arkibald Hansens forældre i en om faderen Egon Hansen og en om moderen Jensine Hansen, født Petersen. På den anden side har publikum kun adgang til materialet via samlingerne, så hvis man fornemmer at der vil være stor efterspørgsel efter bestemte samlinger, kan det spare tid at placere materialet i disse samlinger på et sted.

Brug af programmet
Når man starter programmet, skal man vælge sit navn på listen med anerkendte brugere, samt sit personlige kodeord. Derefter indlæses ens personlige indstillinger, såsom hvilke vinduer man vil se, hvilke søgninger man tidligere har foretaget og om hjælpen skal følge med og hele tiden fortælle en hvad man kan og bør gøre i den situation, man er i. Disse indstillinger følger personen, uanset hvilken computer man logger ind på. Og hver enkelt bruger har naturligvis nogle rettigheder, som de har fået tildelt af systemadministratoren.
Programvinduet viser en masse vinduer, der (stort set) viser indholdet af hver sin tabel. Fælles for alle vinduerne er, at der øverst til venstre findes nogle små knapper. Pilene flytter hhv til første post, en post tilbage, en post frem og til sidste post. Minus sletter en post og plus tilføjer en. Disketten gemmer posten, hvis der er foretaget ændringer i den, men det foregår nu også automatisk, hver gang man flytter til en anden post i det pågældende vindue samt inden man foretager en søgning. Knappen længst til højre skifter mellem at vise en enkelt post udførligt i tekstfelter og at vise en masse poster i tabelformat.
Programmet kan vise oplysningerne på to forskellige måder, som man skifter mellem ved at trykke på de to små knapper i det øverste knappanel med teksten J og S. Når J er trykket ind, vises alting organiseret efter journaler. Man kan bladre gennem alle journalerne, og hver gang man skifter til en ny journal, vises det materiale der hører til denne journal. Man kan i hvert vindues titellinie se hvor mange poster der findes i det aktuelle udvalg. Af samlinger kan man kun kan se dem, som er knyttet til det viste materiale. Desuden kan man se de multimediebilag og referencer, der er knyttet til det viste materiale.
Når S er trykket ind, vises alting organiseret efter samlinger, således at man kan bladre gennem alle samlingerne samt har mulighed for at bladre gennem alt det materiale der er knyttet til hver enkelt samling, uanset hvilken journal det stammer fra - og kun den journal som det valgte materiale stammer fra. Som ekstra visuelt clue, skifter materialevinduets baggrundsfarve, så det altid har samme farve som det overordnede vindue.

Skabeloner
Når man opretter en ny journal eller samling, tilføjes den automatisk de oplysninger, man har valgt i skabelonen. I journalerne kan man vælge om journalåret skal være et bestemt år eller til automatisk at vælge det indeværende år, om journalnummeret skal være det første ledige nummer indenfor det interval, man vælger, så man kan få udfyldt eventuelle huller i nummerrækken, eller om det altid skal være det højeste nummer plus 1. Og så kan man naturligvis skrive dispositionspunkter eller almindelig tekst i feltet Beskrivelse. Samlingsskabelonen rummer en del flere felter, hvoraf især samlingstypen, da den er bestemmende for det nummer, samlingen tildeles. Det kan rettes senere, men det er afgjort nemmest at få det rigtigt fra starten.
Til materialet kan man oprette mange skabeloner, som alle skal knyttes til en bestemt materialetype, altså fx fotografier, dagbøger, genstande eller breve. Programmet kan enten vælge en bestemt skabelon automatisk eller vise en liste med alle de definerede materialetyper, så man kan vælge. Det er denne konstruktion, der gør det muligt at beskrive så forskellige typer materiale udtømmende i de samme relativt få felter: Specielt felterne Beskrivelse og Teknisk beskrivelse bør forsynes med dispositionspunkter, der minder en om hvilke oplysninger man gerne vil have om den pågældende type materiale - til fotografier fx fotografen, motivet, om det er negativfilm, dias, glasplader eller papirbilleder, størrelsen og om det indgår i en serie.
Dispositionspunkterne er imidlertid kun den ene side af materiale-skabelonernes funktion. Den anden side er at lette indtastningen mest muligt ved at sikre, at oplysninger der går igen i flere poster, kun skal skrives en gang. Hvis man fx er ved at registrere en samling skolefotos, vil der være en del oplysninger - fx om skolen, teknikken og fotografen - som med fordel kan skrives en enkelt gang i en skabelon i stedet for mange gange i hver sin post. Foruden materialetypen kan skabelonerne nemlig udstyres med en beskrivelse, som ikke kommer med i posterne, men som kun bruges til at vælge den rette skabelon - og her kunne man så skrive Skolefotos, Ebberød Skole.
Skabelon-dialogboksene åbnes ved at vælge Skabelon i Indstillinger-menuen og dernæst enten Journaler, Materiale eller Samlinger. 

Søgninger
Grundideen i Basis er, at alt materiale skal være samlet, så man kan søge i det under ét. Derfor er der gjort meget ud af søgemulighederne. Over hvert felt i alle 8 tabelvinduer står feltets navn efter en lille lampe. Ved at klikke på denne etiket eller lampen åbner man søgeboksen, hvor man kan skrive hvad man ønsker at søge efter i netop dette felt. Når søgningen i et felt er aktiv, tændes lampen over feltet. Nu kan man i alle tabelvinduernes titellinier se hvor mange poster, der lever op til søgekriteriet og i parentes hvor mange der er ialt. Et klik mere på etiketten eller lampen slår søgningen efter bestemte værdier i netop dette felt fra igen - og endnu et klik kan slå den til igen, uden at man behøver at skrive søgekriteriet endnu engang. Engang imellem har man imidlertid brug for at ændre søgekriteriet, og så kan man klikke på etiketten eller lampen med musens højre knap (omvendt for venstrehåndede) eller med Skift-tasten trykket ned for at få søgeboksen frem.
I søgeboksen kan man enten trykke på Søg eller Kombineret søgning. Forskellen er, at Søg (eller simpelthen Retur på tastaturet) slår alle andre eventuelle søgekriterier fra, så man kun søger i det aktuelt valgte felt, mens Kombineret søgning (Skift+Retur) ikke slår tidligere søgninger fra, således at man kan søge på flere felter samtidig.
Når man aktiverer en tidligere udført søgning ved at klikke på lampen eller etiketten over et felt, bliver andre aktive søgninger ikke slået fra, men kombineret med den nye.
Der er en overgrænse på 40 søgekriterier, og nogle af dem bruges på ting som brugeren ikke ser, så regn ikke med at benytte mere end 30 søgekriterier på en gang. Det burde nu ikke være noget problem, man kommer meget langt med nogle få velvalgte kriterier.

Bekræftelser
Under Bekræftelser i Indstillinger-menuen er der tre valgmuligheder: Bekræft alle ændringer indebærer at man bliver spurgt om man vil gemme alle former for ændringer i databasen, inden de foretages. Bekræft kun sletning indebærer at tilføjelse af tekst eller rettelse af tekst i felter ikke skal bekræftes, mens sletning af poster skal. Og endelig indebærer Ingen bekræftelser at man helt springer disse spørgsmål over. Bekræft alle ændringer er standardindstillingen og bør benyttes, indtil man er blevet vant til programmet.

Visning af vinduer
Man kan gemme placeringen af de 12 vinduer, der har hver sin knap i knappanelet – altså de 8 tabelvinduer samt Hjælp, Notesblok, Rapporter og Filoversigt. Man trækker simpelthen vinduerne de ønskede steder hen og vælger Gem eller Gem som i Vinduer-menuen. Der er en række standardopsætninger, som ikke kan redigeres, men derudover kan man gemme så mange vinduesopsætninger, som man har lyst til. Knappen Gendan vinduer i det øverste knappanel genskaber den valgte skærmindstilling, hvis man har lukket nogle vinduer og ændret størrelsen på nogle andre. Ved at højreklikke på Gendan får man vist den samme menu med forskellige skærmopsætninger som findes i Vinduer-menuen.
Det overordnede vindue kan kun køre maksimeret, men det følger til gengæld automatisk med når man ændrer skærmopløsning. Alting ser bedst ud hvis man har mindst 16-bit farver (65000), men det er ikke nogen nødvendighed. Og en skærmopløsning på 1024 x 768 eller større må absolut anbefales – ellers kan man ikke se ret mange tabelvinduer uden at de overlapper hinanden og ødelægger overblikket.
Hovedvinduernes knapper i knappanelet åbner hver sit vindue og placerer det øverst, hvis det er lukket, eller lukker det hvis det er åbent. Knapperne er desuden forsynet med en pære, så man også kan se om der er en aktiv søgning i et vindue, som er skjult eller lukket - der er nemlig ingen vinduer, der i egentlig forstand bliver lukket, de bliver altid blot skjult, ellers ville navigationen gå i stykker.
I Tabeller-menuen kan man åbne en hel del ekstra vinduer: Dels alle hovedvinduerne, denne gang i en simpel tabel og uden mulighed for at foretage nogen ændringer - men med mulighed for at markere tekst og kopiere den, hvis man ønsker at flytte nogle oplysninger fra en post til et anden. Og selvfølgelig med det overblik, som en tabel kan give. Desuden kan man se de slettede poster, tabel for tabel, igen uden mulighed for at foretage rettelser. Og endelig kan man se alle tabellerne fra Arkibas, hvis der er foretaget en konvertering af gamle oplysninger fra Arkibas.

Rapporter
Rapporter kan udskrives med udgangspunkt i journaler eller samlinger – alt efter hvad man har valgt i hovedvinduet. Man kan vælge en enkelt journal eller samling eller alle fremsøgte – idet søgekriterierne fra hovedvinduet benyttes i rapporten. Desuden kan man vælge om man vil have billeder med i rapporten og de to typer log-oplysninger. Rapporten skrives i HTML-format og vises straks i et indbygget browser-vindue, hvor man også kan vælge at se ældre rapporter - de gemmes nemlig altid som filer, og findes således indtil man vælger at slette dem. Hvis man højreklikker på en rapport, er der mulighed for at udskrive den - det er pt eneste mulighed for udskrift i programmet.
Rapporterne er skrevet i et ganske simpelt layout med feltnavne til venstre og tekst til højre. Denne formatering er så simpel at den uden videre kan læses allevegne. Bemærk dog at rapport-filerne ikke uden videre kan flyttes, så holder de relative stier til billederne ikke længere.

Multimedie-filer
Filhenvisninger kan kun oprettes ved at benytte den indbyggede filoversigt eller ved at trække billedfiler fra fx Stifinder til billedfeltet. Forklaringen på dette er, at der skal foretages nogle test af om filerne nu også er i et anvendeligt format, der skal oprettes arbejdskopier og så skal stierne i de fleste tilfælde oversættes til netværksstier, og alt dette gør programmet altså mere fejlfrit end mennesker.

Udfyldning af felterne

Journaler-vinduet
Journal er kort for indkomstjournal, altså det forhold at institutionen har modtaget noget materiale, uanset om det er købt eller fundet eller modtaget som gave eller lånt.

Journaler.Journalår
Journalåret bør være det år, materialet er ankommet til arkivet eller museet. Hvis skabelonen er sat på Automatisk, skriver Basis det indeværende år, men der er også mulighed for at sætte skabelonen til at skrive et bestemt andet år - samt for at rette året bagefter i allerede oprettede poster. Disse muligheder bør benyttes, når man ikke er helt up-to-date med registreringen.
Journalår skal udfyldes, og det skal være mindst 1850 og højst det indeværende år.
Hvis man har ældre registreringer der ikke indeholder et journalår, kan man med fordel udvælge sig et bestemt år at tildele alle sådanne journaler, eventuelt suppleret med en beskrivelse i Bemærkninger-feltet af hvad dette specielle årstal betyder. Hvis beskrivelsen tilføjes skabelonen, skal den kun tilføjes en gang, og så slettes når alle de ældre registreringer er overført til Basis. Det anbefales at sætte en skæringsdato, hvorefter journalåret benyttes på normal vis - det er trods alt en vigtig oplysning hvornår man har fået materialet.

Journaler.Journalnummer
Journalnummeret sikrer sammen med journalåret, at alle journaler har et unikt nummer. For hvert år begynder nummereringen forfra ved 1 og fortsætter derfra op til et maximum på lidt over 2 milliarder. Det anbefales at foretage registreringerne i den rækkefølge materialet er kommet ind, således at journalnumre afspejler en kronologisk fremadskriden.
Journalnummeret skal udfyldes med et unikt, positivt tal. Det er altså hverken muligt at tildele journaler et negativt journalnummer eller at give to journaler fra det samme år det samme journalnummer.
Skabelonen indeholder to indstillinger for journalnummeret, Første ledige tal og Højeste tal, som begge relaterer sig til et interval, man selv bestemmer. Man kan kun mærke forskel på de to indstillinger, hvis man har slettet journaler - så vil der blive huller i rækken, hvis man bruger Højeste tal, men ikke hvis man bruger Første ledige tal.

Journaler.Bemærkninger
Dette felt bør benyttes til bemærkninger, der knytter sig til alt det materiale, der er indkommet på en gang, herunder ikke mindst hvis der gør sig særlige forhold gældende for modtagelsen af materialet.
Bemærkningerne er primært til intern brug på arkivet eller museet. Det kommer hverken med på Internet eller på kvitteringer. Det er ikke nødvendigt at skrive noget i dette felt.
Ved konverteringen fra Arkibas kab dette felt indeholde alle oplysningerne fra journaliseringen om det materiale, som journalen omfatter. I mange tilfælde mangler oplysningerne om hvor materialet stammer fra i registreringsdelen af Arkibas, og så kan disse oplysninger bidrage til at opklare mysterierne. Det kan være et omfattende arbejde at knytte alt materiale til de journaler, det rettelig hører til i, men det behøver heldigvis heller ikke at blive gjort straks.

Journaler.Tilvejebringere
I dette felt kan man se den eller de personer eller institutioner, der har doneret, deponeret, solgt eller på anden måde leveret materialet til arkivet eller museet. Der er kan tilføjes godt og vel 16.000 tilvejebringere, hvilket i praksis vil sige så mange som der er behov for. Man behøver ikke udfylde feltet, men hvis man ved hvor materialet stammer fra, er det så afgjort en vigtig oplysning at huske.
Når man dobbeltklikker på et navn på listen, vises Tilvejebringere-vinduet med den pågældende aktør valgt, så man kan se hvad man har af yderligere oplysninger om denne person eller institution.
Man kan ikke skrive i dette felt. Man tilføjer en ny tilvejebringer ved at klikke på + lige over feltet, hvilket åbner en dialogboks hvor man kan se alle de allerede registrerede givere. Hvis giveren ikke er på listen, kan man tilføje ham eller hende nødtørftigt ved at trykke på knappen Ny og angive et navn. Husk i så fald at åbne Tilvejebringere-vinduet og tilføje de øvrige oplysninger om giveren. Og man sletter en giver ved at vælge ham eller hende på listen og trykke på - lige over feltet.

Materiale-vinduet
Materiale er fællesbetegnelsen for alle de faktiske genstande, arkivalier, fotografier osv, som arkivet eller museet er i besiddelse af. Ideelt set bør hver enkelt materiale registreres i en post for sig, men i masser af tilfælde er det uoverkommeligt eller uoverskueligt og derfor mere praktisk at registrere et helt fotoalbum eller et helt sagsforløb eller et helt testel som et enkelt materiale.

Materiale.Materialetype
Dette er feltet, der gør det muligt at have alle mulige forskellige typer materiale samlet i et enkelt registreringssystem: Til hver materialetype kan der knyttes en særlig skabelon, som med dispositionspunkter gør det lettere at huske hvilke former for oplysninger, det er ønskeligt at nedfælde om netop denne form for materiale. En lang række almindeligt brugte materialetyper fra såvel arkiv- som museumsverdenen er defineret på forhånd, og samtlige benyttede materialetyper og signaturer fra Arkibas findes ligeledes på listen. Og derudover kan - og bør - man oprette sine egne efter behov.
Man kan ikke skrive i dette felt, men skal klikke på det lille + over felter for at få vist en liste med alle de definerede materialetyper. Man kan frit vælge en anden type - og bemærk afkrydsningsfeltet, der bestemmer om den pågældende materialetypes skabelonoplysninger skal tilføjes til posten. Det drejer sig typisk om dispositionspunkter, der i mange tilfælde er knyttet til dispositionslister.
Det hænder at feltet er tomt efter konvertering fra Arkibas, men det er ikke muligt at slette indholdet igen, så hvis der er behov for en ikke-type, må man selv sørge for at oprette den.

Materiale.Materialenummer
Materialenummeret er knyttet til materialetypen, derfor navnet. Skabelonen for hver materialetype kan indstilles til at udelade materialenummeret eller tildele hver ny post et unikt materialenummer - enten en højere end det højeste eksisterende tal eller det første ledige nummer, i begge tilfælde indenfor en interval man selv vælger. Hvis man vælger Udelad, skrives der ikke automatisk noget i feltet, men det forhindrer ikke at man selv tilføjer et tal. Negative tal tillades ikke, men der tjekkes ikke for om tallet allerede er benyttet. Hvis man vælger Højeste tal eller Første ledige tal, skrives det pågældende tal automatisk (medmindre det ikke er muligt at finde et ledigt tal indenfor det valgte interval) - og her sørger Basis for at det nye tal ikke er benyttet i forvejen.
Ved konverteringen fra Arkibas skrives registreringsnumrene fra registreringer af billeder, kort, tegninger og plakater, diverse og sekvenser i dette felt. Det betyder at man uden videre kan fortsætte den hidtidige praksis, som ofte omfatter forskellige intervaller til forskellige undergrupper indenfor en bestemt materialetype, såsom store fotografier i et interval og små fotografier i et andet. En skabelon kan kun have et interval, men det er muligt at lave flere skabeloner til den samme materialetype og give dem hver sit interval.

Materiale.Løbenummer
Dette nummer tildeles automatisk fra 1 og opefter, når posten oprettes, således at hvert stykke materiale har et unikt nummer bestående af journalår, journalnummer og løbenummer. Til hver journal kan der således kun være et stykke materiale med løbenummeret 1.
Feltet skal udfyldes, men det er muligt at rette løbenummeret til ethvert positivt tal, der ikke allerede er i brug.

Materiale.Samlinger
I dette felt kan man se hvilke samlinger materialet er tilknyttet. En samling med * foran er primær, dvs af samme karakter som en arkivfond eller museumssag: Et materiale kan kun knyttes primært til en samling - men derudover til så mange samlinger som man måtte ønske. Samlingstilknytninger på listen kan slettes ved at vælge dem og dernæst trykke på - lige over feltet. Man tilknytter materialet til en samling ved at trykke på + lige over feltet og dernæst vælge en samling på listen - eller eventuelt oprette en ny.
Tilknytning til samlinger er ikke ensbetydende med valg af fysisk placering af materialet - man kan godt placere materialet i en bestemt samling, men man også lade være. Materialet beholder under alle omstændigheder sin unikke kombination af journalår, journalnummer og løbenummer. Og der er mulighed for at angive en placering for hvert enkelt stykke materiale. Det afgørende er således udelukkende, om netop dette materiale har relevans for den person, institution eller lignende, som samlingen omhandler. Hvis materialet er et brev fra A til B, bør det således knyttes til samlingen omhandlende A såvel som samlingen omhandlende B. Og hvis C er nævnt i brevet, bør det også knyttes til samlingen omhandlende C.
Det er kun samlinger, der vises på Internet - med alt det materiale der er knyttet til dem. Materiale uden samlingstilknytninger vises derfor aldrig på Internet.

Materiale.Kategori
Dette er et tekstfelt, hvor man kan skrive lige så meget man vil - eller lade være. Basis holder ikke øje med om det er oplysninger af den rette kaliber, det må selvdisciplinen sørge for. Og dispositionspunkterne. Meningen er selvfølgelig, at man her skal give en mere finmasket bestemmelse af materialets art end materialetyperne tillader.
Til at begynde med findes der tre dispositionspunkter med tilknyttede dispositionslister til dette felt, nemlig SLA-kategori, Decimalklasse og Museumsregistrant. Højreklik i feltet og vælg Indsæt fra liste for at indsætte både dispositionspunktet og en passende kategori fra listen.
Umiddelbart skulle man tro at et enkelt kategoriseringssystem burde være nok, men de tre lister er temmelig forskellige og af hensyn til kompatibiliteten udadtil opretholdes alle tre lister.

Materiale.Datering
Man kan ikke selv skrive i dette felt, men skal klikke på + ovenover feltet for at åbne en dialogboks, hvor man kan angive hvornår materialet er fra. Den almindelige datofunktion i Windows begynder først den 1. januar 100, hvilket er aldeles ubrugeligt til museumsgenstande såsom romerske mønter, stenøkser og dinosaurer. Det var derfor nødvendigt at udvikle et nyt datoformat, og så kunne man jo lige så godt gøre det ordentligt: Det tillader dateringer angivelse af datoer tilbage til før Big Bang og lige så langt frem i tiden, og med angivelse af sekunder op til 99.999 år frem eller tilbage i tiden. Man kan nøjes med at angive årstallet eller man kan tilføje måned, dag og klokkeslæt som det passer en. Og man kan angive at dateringen er usikker, helt ukendt eller at perioden ikke er slut endnu. Desuden kan man navngive en datering, således at den viste datering fx er Besættelsestiden eller Yngre bronzealder, uden at det fjerner muligheden for at søge på de bagvedliggende årstal.
Hvis man kun udfylder den første datering, sørger Basis for at skrive det samme i den sidste datering - men man kan naturligvis også selv udfylde den sidste datering.
Et klik på - over feltet sletter dateringen.

Materiale.Beskrivelse
Dette er det primære sted at beskrive materialet - og dermed også det vigtigste sted at søge. Feltet må godt være tomt, men hvorfor skulle det dog være det.
Præcis hvad man skal skrive her afhænger af materialetypen og dermed skabelonen. De skabeloner, der følger med Basis, er alle udformet efter de gældende standarder for museer og lokalarkiver, men når man opretter nye skabeloner må man selv sørge for at opstille en fornuftig disposition. Til fotografier er dispositionspunkterne således Motiv: (der bør udfyldes med en kort beskrivelse af hvad billedet forestiller), Person(er): (der bør udfyldes med angivelse af eventuelle personer på billedet), Sted: (hvor billedet er taget, hvis det er muligt at sige det) og Fotograf: (hvem der har taget billedet, hvis det vides). Øvrige oplysninger bør placeres i andre felter.

Materiale.Teknisk beskrivelse
Her er det smart at samle de mere tekniske sider af beskrivelsen af materialet - til materialetypen fotografier således Materiale: (om det er glasplade eller papir eller positiv- eller negativfilm, samt om det er sort/hvid eller farve), Format: (størrelsen på hver led i centimeter eller en anden passende måleenhed), Negativ nr: (hvis det er en papirkopi er der her mulighed for at henvise til det originale negativ), I serie: (hvis ja, så oplysninger om serien og dette billedes placering i den) og Andre oplysninger: (det kan blandt andet være billedets tilstand).

Materiale.Bemærkninger
Her kan man skrive det, som ikke passer i nogen af de andre felter - samt ikke mindst oplysninger til intern brug på arkivet eller museet, såsom værdi eller yderligere proviniensoplysninger: Dette felt kommer ikke med på Internet.

Materiale.Sted
Her kan man angive et eller flere steder, som materialet har tilknytning til. Det er en god ide at benytte dispositionspunkter og indsætte stedsangivelser fra liste - det gør det lettere at skrive stedsangivelserne på samme måde hver gang.

Materiale.Status
Her kan man på listen vælge mellem en række muligheder, men ikke selv skrive noget. Den almindeligste status er velsagtens Gave, altså at museet eller arkivet har fået materialet af en giver, men Lån, Køb og Deponering forekommer vel også hyppigt.
Feltet vises ikke på Internet, det er til intern brug.

Materiale.Placering
Her kan man for hvert enkelt stykke materiale angive præcis hvor det er placeret på arkivet eller museet. I praksis vil det nok være for tidskrævende, men så kan man jo benytte sig af skabelonerne: I skabelonen til materialetypen Fotografier kan man fx skrive Billedsamlingen, og så vil det blive skrevet i hver nyoprettet post med den materialetype - eller hvis man har flere forskellige dele af billedsamlingen, såsom store og små billeder af hensyn til deres forskellige opbevaringsbehov, kan man have en skabelon til hver af disse undertyper med angivelse af hvor den pågældende form for materiale opbevares. Til andre typer materiale dur denne fremgangsmåde ikke, da de forskellige former for arkivalier fx ikke stiller forskellige krav til opbevaringen og derfor typisk opbevares sammen. Men så kan man jo skrive I journalen, hvis man holder journalerne samlet, eller Samling, hvis man flytter det indkomne materiale til den samling, hvor det skønnes at høre mest til - og så nøjes med at tilføje nummeret i hver enkelt post.
Feltet vises ikke på Internet, det er til intern brug.

Materiale.Klausul
Her kan man i princippet skrive hvad som helst, men det må anbefales at benytte standardangivelserne, som er:
30 år
40 år
50 år
80 år
Ja
Nej
Kun efter aftale med arkivleder / museumsleder
Kun efter aftale med giver

Materiale.Museumsnummer
Museumsnumre (eller sagsnumre) kan kun oprettes hvis materialet er knyttet til en samling af typen Museumssag. Nummeret består af samlingens bogstav og nummer samt materialetypens bogstav og materialets nummer indenfor sagen. Kun det sidste tal kan redigeres - og det skal være unikt, resten genereres automatisk og ændres også automatisk, hvis samlingen får nyt nummer eller materialet ny materialetype.

Samlinger-vinduet
Samlinger er fællesbetegnelsen for museumssager, arkivfonde, kunstneres produktion, udstillinger og lignende. Samlinger er noget virtuelt, et princip eller en struktur der lægges ned over diverse materialer og samler dem. Derfor kan ethvert materiale indgå i flere forskellige samlinger. Af hensyn til den hidtidige praksis hvor materiale hører til i en og kun en arkivfond eller museumssag kan kun en samlingstilknytning være primær.

Samlinger.Samlingsnummer
Unikt nummer, der automatisk tildeles enhver ny samling ved oprettelsen. Ved overførsel fra Arkibas bliver Kommunearkivets registreringsnumre ændret til negative tal for at undgå dubletter med Arkivfondens positive tal, men derudover er det kun muligt at skrive positive tal i feltet.
Skabelonen giver mulighed for at bestemme om man vil udfylde hullerne i et interval eller hver gang oprette samlinger med et samlingsnummer der er et højere end det hidtil højeste nummer.

Samlinger.Samlingstype
Bruges til en grov opdeling af samlingerne efter hvad de omhandler - personer, erhvervsvirksomheder, foreninger eller kommunale forvaltninger svarer til arkivfondene i Arkibas, og ved overførslen foretager konverteringsprogrammet da også et gæt på samlingstypen ud fra kategorien, hvis den er udfyldt. Men samlinger kan også være af andre typer. Udstilling er som standard et af valgene i dropdown-listen, således at man kan holde sammen på alt det materiale, der indgår i en allerede vist udstilling - eller som tænkes brugbart til en udstilling, der er under udarbejdelse.
Dropdown-listen indeholder fra starten nogle få standardtyper, men vil tillige komme til at indeholde enhver ny samlingstype, man selv definerer - ved simpelthen at skrive den i feltet. Oplagte eksempler er bøger og foredrag med samme funktion som udstillinger.
Feltet skal ikke udfyldes, men hvis man udfylder det fornuftigt, gør det det meget lettere at finde frem til bestemte typer samlinger.

Samlinger.Navn
Feltet skal udfyldes med en forholdsvis kort og dog entydig angivelse af, hvad samlingen omfatter. Når man skal vælge tilknytninger til samlinger fra Journaler eller Materiale, er det dette navn samt samlingsnummeret, man ser.
Navnet kan maximalt bestå af 255 tegn.

Samlinger.Kategori
Dette felt bruges til den mere præcise bestemmelse af hvad det er for en type samling. Det kan anbefales at benytte dispositionspunkterne SLA-kategori, Decimalklasse eller Museumsregistrant.

Samlinger.Internet
Dette felt kan kun udfyldes med enten Ja eller Nej, og bruges til at bestemme om samlingen kun er til intern brug og derfor ikke skal medtages ved eksporten til Internet, eller om den har offentlighedens interesse. Standardværdien er Ja.

Samlinger.Sted
Et tekstfelt, hvor man frit kan skrive de stedsangivelser, man finder mest egnede. Som standard tilføjes dispositionspunkterne SLA-sted og Topografisk liste, men det er også muligt at benytte fx Postdistrikt eller en anden liste, man selv opretter, fx vejnavne.

Samlinger.Tid
Man kan ikke selv skrive i dette felt, men skal klikke på + ovenover feltet for at åbne en dialogboks, hvor man kan angive samlingens datering. Den almindelige datofunktion i Windows begynder først den 1. januar 100, hvilket er aldeles ubrugeligt til museumsgenstande såsom romerske mønter, stenøkser og dinosaurer. Det var derfor nødvendigt at udvikle et nyt datoformat, og så kunne man jo lige så godt gøre det ordentligt: Det tillader dateringer angivelse af datoer tilbage til før Big Bang og lige så langt frem i tiden, og med angivelse af sekunder op til 99.999 år frem eller tilbage i tiden. Man kan nøjes med at angive årstallet eller man kan tilføje måned, dag og klokkeslæt som det passer en. Og man kan angive at dateringen er usikker, helt ukendt eller at perioden ikke er slut endnu. Desuden kan man navngive en datering, således at den viste datering fx er Besættelsestiden eller Yngre bronzealder, uden at det fjerner muligheden for at søge på de bagvedliggende årstal.
Hvis man kun udfylder den første datering, sørger Basis for at skrive det samme i den sidste datering - men man kan naturligvis også selv udfylde den sidste datering.
Et klik på - over feltet sletter dateringen.

Samlinger.Beskrivelse
I dette felt bør man skrive en udførlig beskrivelse af samlingens genstand. Der er ikke angivet nogen dispositionspunkter som standard, men det skal jo ikke forhindre at man selv tilføjer nogle til skabelonen. Bemærk dog at hver bruger kun har en enkelt Samlinger-skabelon, så dispositionspunkterne bør være så bredt formuleret at de kan bruges i alle typer samlinger.

Samlinger.Bemærkninger
Dette felt er til intern brug og kommer aldrig med på Internet. Det er derfor det bedste sted at skrive følsomme oplysninger, men kan desuden bruges til alle oplysninger, der ikke passer i nogen af de andre felter.

Samlinger.Samlingsbogstav
Bogstavet foran samlingsnummeret har til formål at kunne bevare så mange numre fra tidligere registreringer som muligt uændrede. I Arkibas kan man have arkivfonde og kommunalarkiver med identiske numre, og hvis man også har registreret museumssager, vil de også kunne give anledning til dubletter - men ikke når der står M foran museumssager, A foran arkivfonde og Æ foran kommunalarkiver.
Samlingsbogstavet kan ikke redigeres, men sættes automatisk når man vælger samlingstype.

Log-vinduet
Basis fører en automatisk log over alle ændringer af registreringerne: Hvem der opretter en post og hvornår, hvem der foretager rettelser og hvad der stod inden rettelsen, og hvem der sletter en post. Det gør det muligt at se registreringens historie og på længere sigt også at fortryde nogle af disse ændringer.
Brugerne kan desuden oprette manuelle log-poster, som rettelig er hændelser, såsom hvornår materialet i en journal er modtaget og hvem der har kvitteret for modtagelsen overfor giveren.

Log.Post
Dette er egentlig ikke et felt, men en sammenskrivning af fem forskellige felter, der tilsammen entydigt beskriver hvad det er for en post, disse oplysninger gælder - og her skrevet sammen så det er umiddelbart forståeligt for mennesker. Blandt andet af denne grund kan man ikke søge i dette felt - knappen over feltet giver i stedet mulighed for at vælge hvilke typer poster man ønsker at se log til.
Man kan ikke skrive i dette felt, det udfyldes automatisk.

Log.Dato
Dette felt viser hvornår hændelsen fandt sted. Når man selv tilføjer en hændelse, kan man i Datering-dialogboksen angive hvornår den fandt sted, ellers udfyldes feltet automatisk.

Log.Af
Her kan man se, hvem der er ansvarlig for hændelsen - hvadenten det er oprettelse af en post, ændring af teksten i et felt eller modtagelse af eller kvittering for indleveret materiale. Når hændelsen er Modtaget eller Kvitteret, skal man vælge hvem der forestod handlingen, i alle andre tilfælde tilføjes feltet automatisk.

Log.Hændelse
Når man selv tilføjer en hændelse, kan man her give en kort beskrivelse (max 255 tegn) af hvad det var der skete - yderligere uddybninger skal placeres i Bemærkninger. De automatisk tilføjede hændelser benytter alle nogle ganske få standardbeskrivelser, som er lette at søge på - den overvejelse bør man også gøre sig, når man selv tilføjer hændelser.

Log.Bemærkninger
Når man selv tilføjer en hændelse, kan man her skrive alt, hvad man har behov for. Når hændelser tilføjes automatisk, kan dette felt indeholde en liste over de poster, der blev berørt af hændelsen - det er beregnet til at programmet kan forstå det, så fortvivl ikke når du ikke gør. Hvis man sletter eller ændrer teksten i et felt, skrives teksten før ændringen i dette felt, så det altid er muligt at omgøre en uheldig rettelse. Og sidst men bestemt ikke mindst: Hvis man tilføjer et søgeresultat til en samling, gemmes kriterierne for søgningen her, så de er næsten læselige for mennesker og aldeles læselige for programmet, som derfor giver mulighed for at man ved et enkelt klik kan gentage præcis den samme søgning og således få eventuelle nyt materiale, der lever op til søgekriteriet tilføjet til samlingen.

Referencer-vinduet
En reference er en litteraturhenvisning, der knytter en publikation i bogsamlingen sammen med et materiale og giver mulighed for at angive sidetal eller andre bemærkninger til referencen. I masser af tilfælde ville det være praktisk at kunne knytte litteraturhenvisninger til andet end materiale, men det kan ikke lade sig gøre i den aktuelle datastruktur. I næste version af Basis vil det være muligt, men indtil da må det anbefales at skrive typen og nummeret på den post, som referencen egentlig burde knyttes til på første linie i feltet Sidetal og bemærkninger, altså fx Samling A247 eller Tilvejebringer 9 eller Journal 1987/23.

Referencer.Forfatter
Dette felt kan man ikke skrive i, det arves fra bogsamlingen. Men ved at dobbeltklikke i feltet kan man få vist netop denne publikation i Bogsamling-vinduet.
Når man tilføjer en ny reference, skal man vælge hvilken publikation den skal knyttes til (materialet er underforstået, det er altid den aktuelle post) - og det gør man ved hjælp af forfatteren, titlen samt publikationsnummeret. Hvis publikationen ikke findes i bogsamlingen, kan man oprette den nødtørftigt ved at angive forfatter og titel.

Referencer.Titel
Dette felt kan man ikke skrive i, det arves fra bogsamlingen. Men ved at dobbeltklikke i feltet kan man få vist netop denne publikation i Bogsamling-vinduet.

Referencer.Sidetal og bemærkninger
I dette felt kan man skrive oplysninger som kun gælder i denne reference, fx hvilke sider i et generelt opslagsværk der beskriver det materiale, som referencen er knyttet til, samt om forfatteren beskriver sagen korrekt.
En reference knytter et enkelt stykke materiale sammen med en enkelt publikation. Hvis flere publikationer indeholder oplysninger med relevans for dette materiale, bør de hver især oprettes i bogsamlingen og knyttes til materialet med hver sin reference.

Multimedia-vinduet
Indtil videre er det kun billedfiler, der kan oprettes arbejdskopier af og som kan vises i dette vindues billedfelt. I næste version af Basis vil også lyd og video være understøttet med direkte afspilning, og enhver tænkelig fil vil kunne tilknyttes.

Multimedia.Arbejdskopi
Her skriver programmet filnavnet på den lokale kopi af billedfilen, der er gemt i Multimediebiblioteket. Det er derfor det ikke er nødvendigt at angive nogen sti - den er altid den samme. De lokale kopier komprimeres i GIF-format, hvis de indeholder 256 farver eller mindre, og i JPG-format, hvis de indeholder flere farver - filnavnet består af originalens filnavn plus enten .GIF eller .JPG. Og de skaleres altid ned, hvis de er mere end 600 punkter høje eller brede. Det er som regel stort nok til at man kan danne sig et indtryk af hvad billedet forestiller, og det kan indlæses hurtigt. Og det er altid tilgængeligt, fordi det ligger på en harddisk på netværket. Desuden er alle de lokale kopier umiddelbart klar til publicering på Internet.
Det er altid de lokale kopier, der vises i rapporter, hvis man sætter kryds ved Medtag billeder.
Man kan ikke selv skrive i dette felt, det udfyldes automatisk.

Multimedia.Original
Her skriver programmet, hvor originalen befandt sig ved postens oprettelse, altså både sti og filnavn. Det anbefales at placere originalerne på cd'er, dvd'er eller andre udskiftelige medier. Det er billigt nok til at man ikke behøver at være nærig med pladsen og derfor kan unde sig selv den bedste kvalitet. Og programmet er så viseligt indrettet, at det altid søger på den lokale computers udskiftelige drev, hvis ikke originalen findes på den angivne placering. Uanset hvem der opretter posten og indlæser billedet fra sit eget cd-drev, kan alle altså få adgang til originalen ved at sætte den rette cd i sit eget cd-drev.
Man kan kun få originalen at se, hvis den findes på den oprindelige placering eller på ens eget udskiftelige drev - og man sætter kryds ved Vis original. Udskrift af originalen skal ske fra et billedbehandlingsprogram.

Multimedia.Disk
Her skriver programmet navnet på den disk, som originalen findes på. Ved brænding af cd'er bør man således sørge for at navngive skiven på en måde, der både giver en passende beskrivelse af indholdet og er entydig - og så desuden skrive dette navn udenpå cd'en, så den er let at finde på hylden. Brænderprogrammerne giver altid mulighed for at angive et "Volume name" eller hvad de nu kalder det i stedet for det serienummer, som er standarden.

Multimedia.Internet
Dette felt kan kun udfyldes med enten Ja eller Nej, og bruges til at bestemme om billedet kun er til intern brug og derfor ikke skal medtages ved eksporten til Internet, eller om det har offentlighedens interesse. Standardværdien er Ja.

Tilvejebringere-vinduet
Tilvejebringere er de mennesker eller institutioner, som museet eller arkivet har modtaget materiale fra. Det ville være mere mundret at tale om givere, men det er ikke dækkende for situationer, hvor materialet ikke er modtaget som gave.

Tilvejebringere.Givernummer
Dette nummer tildeles automatisk, når en ny giver oprettes. Ved overførsel fra Arkibas beholder giverne deres numre. Nummeret kan ikke rettes, så der vil af og til forekomme huller i nummerrækken, når givere først er blevet oprettet og siden slettet.
Givernummeret vises sammen med navnet i dialogboksen hvor man vælger en giver at tilknytte en journal til, således at man har en chance for at vælge den rette, hvis der er flere givere med samme navn.

Tilvejebringere.Navn
I dette felt skriver man navnet på giveren, hvadenten der er tale om en person eller en organisation. Navnet vises i dialogboksen hvor man vælger en giver at tilknytte en journal til, så det bør være detaljeret nok til at man entydigt kan vælge den rette giver.
Navnet kan maximalt bestå af 255 tegn og skal udfyldes.

Tilvejebringere.Adresse
I dette felt skriver man hele giverens adresse, inklusive postnummer - og land, hvis adressen er udenfor Danmark. Nye poster er altid udstyret med dispositionspunktet Postdistrikt:, som man kan dobbeltklikke på for at få en komplet liste over danske postnumre og tilhørende bynavne. Sørg for at der er sat kryds ved Skriv kode og Skriv beskrivelse, men ikke ved Skriv dispositonspunkt - så skrives kun postnummeret og byen, ikke dispositionspunktet Postdistrikt:
Feltet behøver ikke udfyldes, hvis man ikke har oplysningerne. Der er ingen overgrænse for længden af teksten i dette felt.

Tilvejebringere.E-mail adresse
Kan udfyldes, hvis man har oplysningen. NB: Skriv kun en e-mail adresse i feltet, selvom giveren måtte have mere end en adresse - de øvrige kan så tilføjes under Adresser eller Bemærkninger.
Når man dobbeltklikker på et udfyldt felt, åbnes standardpostprogrammet med et brev til den angivne adresse.
Navnet kan maximalt bestå af 255 tegn.

Tilvejebringere.Telefon
Her bør man skrive giverens telefonnummer, med eventuelt lokalnummer. Programmet undersøger ikke om nummeret er gyldigt eller om der er flere telefonnumre, så skriv blot numrene så læseligt som muligt.
Navnet kan maximalt bestå af 255 tegn.

Tilvejebringere.Bemærkninger
Her skrives alle de oplysninger, der ikke passer i nogen af de andre felter, inklusive oplysninger om eventuelle med-givere.
Der er ingen overgrænse for længden af teksten i dette felt.

Bogsamling-vinduet
Bogsamlingen er primært beregnet til sekundærlitteratur, der omhandler det registrerede materiale eller lignende. Hvis en publikation også er en del af institutionens materiale, bør den også registres som sådan - eventuelt med en reference.

Bogsamling.Referencenummer
Dette nummer tildeles automatisk, når en ny publikation oprettes. Ved overførsel fra Arkibas beholder publikationerne deres numre. Nummeret kan ikke rettes, så der vil af og til forekomme huller i nummerrækken, når publikationer først er blevet oprettet og siden slettet.
Referencenummeret vises sammen med forfatter og titel i dialogboksen hvor man vælger hvilken publikation en ny reference skal knyttes til.

Bogsamling.Forfatter
Her angives forfatteren eller forfatterne til publikationen.
Feltet skal udfyldes og kan maximalt indeholde 255 tegn. Hvis der er brug for at skrive mere, må det ske i Bemærkninger. Denne begrænsning er desværre nødvendig for at give mulighed for at kunne sortere efter forfattere.
Ved overførsel fra Arkibas skrives alle oplysninger på nær decimalklassen under Bemærkninger, så man må selv sørge for at fordele oplysningerne på de rette felter.

Bogsamling.Titel
Her angives titlen på publikationen, altså bogens titel, hvis der er tale om en hel bog, eller artiklens titel, hvis der er tale om en artikel fra et tidsskrift eller et samleværk - titlen på tidsskriftet eller samleværket angives under I publikation.
Feltet skal udfyldes og kan maximalt indeholde 255 tegn. Hvis der er brug for at skrive mere, må det ske i Bemærkninger. Denne begrænsning er desværre nødvendig for at give mulighed for at kunne sortere efter titler.
Ved overførsel fra Arkibas skrives alle oplysninger på nær decimalklassen under Bemærkninger, så man må selv sørge for at fordele oplysningerne på de rette felter.

Bogsamling.I publikation
Dette felt skal kun udfyldes, hvis der er tale om en artikel i et tidsskrift eller samleværk - og det er så titlen på tidsskriftet (inklusive årgang og nummer) eller samleværket, der skal skrives her.
Feltet kan maximalt indeholde 255 tegn. Hvis der er brug for at skrive mere, må det ske i Bemærkninger. Denne begrænsning er desværre nødvendig for at give mulighed for at kunne sortere efter tidsskrifter/samleværker.
Ved overførsel fra Arkibas skrives alle oplysninger på nær decimalklassen under Bemærkninger, så man må selv sørge for at fordele oplysningerne på de rette felter.

Bogsamling.Udgivelsessted
Videnskabelige publikationer kræver ofte denne angivelse, da den af og til er nødvendig for at finde frem til udgiveren.
Ved overførsel fra Arkibas skrives alle oplysninger på nær decimalklassen under Bemærkninger, så man må selv sørge for at fordele oplysningerne på de rette felter.

Bogsamling.Udgivelsesår
I dette felt kan man kun skrive et årstal, så oplysninger om udgaver og hvornår værket først er udgivet må skrives under Bemærkninger.
Det er ikke nødvendigt at udfylde feltet, men det er ofte en vigtig oplysning, så hvorfor være doven?
Ved overførsel fra Arkibas skrives alle oplysninger på nær decimalklassen under Bemærkninger, så man må selv sørge for at fordele oplysningerne på de rette felter.

Bogsamling.Forlag
Her skrives navnet på det forlag, der har udgivet publikationen. Af hensyn til sorteringen kan man kun skrive 255 tegn, så oplysninger om forlagets adresse og lignende (hvilket tit er relevant at skrive i forbindelse med små lokalhistoriske skrifter fra små, ukendte forlag) må skrives under Bemærkninger.
Ved overførsel fra Arkibas skrives alle oplysninger på nær decimalklassen under Bemærkninger, så man må selv sørge for at fordele oplysningerne på de rette felter.

Bogsamling.Decimalklasse
Man kan ikke skrive i dette felt, men når man alligevel prøver - eller når man dobbeltklikker i feltet - åbnes dispositionslisten Decimalklasse, hvor man kan vælge en enkelt klasse.

Bogsamling.Bemærkninger
Her skrives alle de oplysninger, der ikke passer ind i de øvrige felter. Oplagte eksempler er værkets udgivelseshistorie eller en vurdering af værkets kvaliteter.

Vinduer

Notesblokken
Notesblokken består blot af en tekstboks, som man kan skrive i og kopiere fra og til. Når programmet lukkes, gemmes dens indhold i en fil i programmappen, og når programmet åbnes igen, indlæses filen automatisk - så det er muligt at overføre sine mellemregninger fra dag til dag.
Notesblokken er et af hovedvinduerne, som kan vises og skjules ved et klik i knappanelet - og tildeles en fast plads i vinduesopsætningen.

Filoversigten
Dette vindue bruges til at tilknytte multimediefiler til materialet - eller blot til at se filer.
Mappeoversigten viser de drev og mappper, der er tilgængelige på din computer og resten af netværket. Et enkelt klik vælger en mappe, så filerne i den vises, mens der skal et dobbeltklik (eller et klik på plusset til venstre for mappenavnet) til at åbne undermapperne. Højreklik for at få vist Windows' Egenskaber-dialogboks for den valgte mappe og blandt andet dele mappen. Stier-listen husker de sidste mapper, der er blevet vist filer fra, således at det er let at komme tilbage til dem.
Fillisten viser ingen mapper, men kun filer - i Filtyper-listen kan man vælge om det er alle filer eller kun de billedformater, der kan tilknyttes materialet. Man kan vælge en eller flere filer på almindelig Windows-maner, dvs med Skift og Ctrl. Det er selvfølgelig kun det først valgte billede, der vises i billedviseren, men det er muligt at tilføje flere billeder til et materiale på en gang. Tryk F2 for at omdøbe en fil.
Højrekliksmenuen i billedviseren giver mulighed for at åbne, redigere eller udskrive filen, samt for at få vist dens egenskaber og at zoome ud eller ind. Af og til kan billeder ikke vises i de største forstørrelser (8:1 og 16:1). Det er helt ufarligt - lad blot være at bruge disse zoom-indstillinger. Under billedet vises dets faktiske størrelse.
Indstillinger-knappen åbner Multimedie-indstillinger dialogboksen, hvor man blandt andet sætter standardindstillingerne for arbejdskopiernes størrelse og kompression. Tilknyt-knappen tilføjer de valgte billeder til det aktuelt valgte materiale - hvis der er et og hvis ikke filerne allerede er tilknyttet det.
Filoversigten er et af hovedvinduerne, som kan vises og skjules ved et klik i knappanelet - og tildeles en fast plads i vinduesopsætningen.

Brugere
I dette vindue kan man holde styr på medarbejderne, ændre deres rettigheder og - hvis det skulle være nødvendigt - nulstille deres kodeord, når de har glemt det.
Navigationsknapperne benyttes til at tilføje og fjerne medarbejdere samt til at flytte til den medarbejder, man ønsker at redigere.
Navn skal udfyldes, men derudover er der ingen krav. Det kan strengt taget blot være initialer, men det er lettere tilgængeligt hvis man skriver medarbejderens fulde navn.
Rettigheder vælges på en liste med fire muligheder: Systemadministratorer må alt, inklusive at rette andre brugeres rettigheder. Betroede medarbejdere kan låse poster op, som er blevet låst af andre medarbejdere, dog ikke hvis det er en systemadministrator der har låst posten. Almindelige medarbejdere kan kun låse poster op, som de selv har låst. Og Gæster kan slet ikke få lov at skrive nogen ændringer overhovedet.
De øvrige felter behøver ikke udfyldes. Ansættelsesperioden angives på samme måde som dateringer af materiale og samlinger: Dobbeltklik i feltet for at åbne Datering-dialogboksen.

Datering
Dateringer i Basis angives altid som perioder med en begyndelse og en slutning. Derfor er der to sæt felter at udfylde med årstal, måned, dag og klokkeslet - men hvis der kun angives et starttidspunkt, fylder Basis selv sluttidspunktet ud. Datoformatet er således indrettet, at man ikke behøver udfylde alle felterne: Man kan angive en dato uden klokkeslet, eller et årstal uden dato eller år og måned uden dag i måneden - blot må der ikke være tomme felter før udfyldte felter. Under datofelterne er der nogle genvejsknapper: Lige nu giver sig selv - den indsætter den aktuelle dato med komplet klokkeslet. Ukendt indsætter koden for at dateringen er helt ukendt, dvs 0 som årstal og kryds ved Cirka for at angive at dateringen er usikker. Uafsluttet indsætter koden for perioden fortsætter efter tidspunktet lige nu, nemlig 1.000.000 kombineret med kryds ved Cirka for at angive at dateringen er usikker. Nederst i boksen kan man se hvordan datoen vil blive vist som tekst.
Navngivne perioder giver mulighed for at vise noget andet end datoer som dateringstekst, såsom Bronzealder eller Anden verdenskrig eller Genforeningsåret. Fra starten indeholder Basis alle de perioder, der benyttes i DMI, men man kan også selv oprette nye navngivne periode ved først at definere perioden og dernæst klikke på knappen Ny periode.

Opsætning af webserver
Denne dialogboks er kun tilgængelig, når Basis er købt og registreret – og skal almindeligvis kun benyttes en enkelt gang. Det er nemlig her man giver Basis de oplysninger, der gør det muligt at eksportere til Internet med et enkelt klik.
Benyt automatisk FTP-upload til webserveren. Hvis man siger Nej her, sørger eksporten til Internet blot for at lægge webdatabasen sammen med web-programfilerne i undermappen Web under den mappe, som den "rigtige" database ligger i, og de små billeder, der kan vises på nettet uden nogen form for copyright-problemer i undermappen Web under den mappe, som arbejdskopierne af billederne ligger i. Alle de øvrige kontroller i dialogboksen er utilgængelige, fordi oplysninger alligevel ikke skal bruges.
Hvis man siger Ja, skal man også sørge for at give Basis alle de nødvendige oplysninger.
Webserverens adresse: Det kan enten være den adresse, som brugere af websiden skal skrive, altså fx www.habilis.dk, eller det kan være en IP-adresse bestående af fire tal med punktummer imellem. I begge tilfælde skal adressen være uden yderligere sti-angivelse. Hvis man kender noget af vejen ned i mappestrukturen på webserveren, kan man skrive det i feltet Mappe på webserveren. Mapper på webservere skal skrives med almindelige skråstreger (/) og ikke de omvendte (\) som på egen computer, men Basis retter automatisk sådanne fejl. Bemærk at det kun er eksisterende mapper, der kan angives her. Hvis man har brug for at oprette en ny, skal man først etablere forbindelse og derpå trykke på knappen Ny mappe.
De fleste webservere giver kun adgang til at tilføje filer og mapper, hvis man logger ind med gyldigt brugernavn og adgangskode, så man kommer ingen vegne med at trykke på knappen Opret forbindelse, hvis ikke adresse, brugernavn og adgangskode er oplyst – mappen er valgfri. Når der er oprettet forbindelse, kan man i træet klikke sig frem til den ønskede mappe. Feltet Valgt mappe viser hele tiden hvor man aktuelt befinder sig – dette felt kan man ikke skrive i. Listen til højre viser de eventuelle filer i den valgte mappe.
Email-adressen skal kun bruges et enkelt sted, nemlig som den adresse brugerne af webdatabasen kan skrive til, hvis de klikker på brev-knappen.
Sluttelig er der mulighed for at tilføje en ekstra kort besked efter eget valg til brugeren af websiden.
Hvis man trykker Annullér, lukkes dialogboksen uden at nogen ændringer gemmes.
Hvis man trykker OK, tjekker Basis om oplysningerne er i orden, og uploader de nødvendige programfiler til webserveren. På dette tidspunkt – om ikke tidligere – skal der altså være adgang til Internet og webserveren skal køre.
NB: Dokumentnavnet på webserveren er altid default.asp. For at benytte webbasen skal man altså enten skrive servernavn/sti/default.asp eller sørge for at webserveren har filnavnet default.asp blandt de standardnavne, der ledes efter når man blot angiver stien.

Vinduernes baggrundsfarver
Som standard vises hovedvinduerne i hver sin pastelfarve. De forskellige farver gør det lettere at orientere sig, og pastelfarverne er lyse nok til at sort tekst er læselig. Det kan imidlertid ændres - enten til den almindelige grå farve i alle vinduer eller til lige præcis de farver, man selv måtte ønske. Materiale-vinduet kan ikke få sin egen farve, men følger altid med enten Journaler eller Samlinger, alt efter hvordan registreringerne vises. Benyt radioknapperne øverst til højre til at vælge et af de tre farveskemaer. De brugerdefinerede farver skal du derpå selv indstille for hvert vindue ved at benytte skyderne for hver af de tre grundfarver rød, grøn og blå.

Flyt materiale til en anden journal
Dette vindue kan benyttes, hvis en post i Materiale-vinduet ikke er placeret i den rette journal. Proceduren er så simpel som den overhovedet kan være: Skriv det ønskede journalår og journalnummer i felterne og tryk OK. Basis sørger nu for at materialet med alle underordnede poster og tilknytninger flyttes til den ønskede journal.

Gå til / Bogmærker
Dette vindue samler alle funktioner, der har med bogmærker og at flytte til en bestemt post at gøre.
Gå til post
Her skal man blot skrive nummeret på den post, man ønsker at gå til og trykke OK. Antallet af poster i det aktuelle udvalg fra den aktuelle tabel vises til højre for det, man skriver i.
Gå til bogmærke
Her skal man vælge et bogmærke i listen og trykke OK.
Med radioknapperne over listen kan man vælge, om man kun vil se sine egne bogmærker eller om man også vil se alle de øvrige medarbejderes.
Denne funktion er ikke tilgængelig, hvis ikke der er nogen bogmærker at vælge.
Opret bogmærke
Opretter et bogmærke til den aktuelle post - eller omdøber et allerede eksisterende bogmærke til posten. Det er en god ide at vælge et beskrivende navn.
Slet bogmærke
Denne knap er kun synlig, når man har valgt Gå til bogmærke og listen med bogmærker er synlig - og kun tilgængelig, når man har valgt et af ens egne bogmærker.

Multimedie-indstillinger
I dette vindue kan man foretage en række indstillinger af hvordan multimedia-filer (i første omgang kun billeder, men snart også lyd og video) tilknyttes registreringerne.
Placering af billedarkiv
Billedarkivet er det sted, hvor Basis placerer de komprimerede arbejdskopier af billeder, der er tilknyttet registreringerne, så man altid kan se dem uden at skulle finde cd'erne med originalerne. Hvis man er flere brugere af programmet i et netværk, er det afgørende at billedarkivet placeres på et drev, som alle brugere har adgang til.
Man kan ikke skrive i dette felt, man er nødt til at klikke på plusset i højre hjørne over feltet og vælge placeringen i den filoversigt, der vises. Det sikrer at stien bliver skrevet på lige præcis den måde, Basis vil have den. Det er dog sjældent, man har brug for at ændre placeringen af billedarkivet, da indstillingen bliver gemt straks når man første gang åbner programmet. Men så kan man jo læse hvor det er, så man kan finde filerne i Stifinder eller en anden filoversigt.
Billedfelters baggrundsfarve
Det har ikke den store betydning for andet end det visuelle velbehag, men her kan man altså vælge om billeder skal vises på hvid, grå eller sort baggrund. Indstillingen har også betydning for visningen af billeder i filviseren.
Max størrelse
Når arbejdskopierne oprettes, bliver de automatisk skaleret til at være dette antal punkter i både højden og bredden. Hvis billedet er mindre på begge ledder, bliver størrelsen ikke ændret. Og proportionerne mellem højde og bredde ændres aldrig - ingen klemte billeder.
Det siger sig selv at større billeder fylder mere, men som regel ser de også bedre ud. Hvor stort et billede behøver at være for at vise alle de ønskede detaljer, varierer meget.
JPEG kvalitet
De komprimerede arbejdskopier bliver gemt som GIF, hvis originalerne er i 256 farver eller gråtoner eller mindre, og ellers som JPEG. GIF-formatet smider ikke noget kvalitet væk, så til dem er der ikke brug for yderligere indstillinger, men JPEG-formatet går ud på at beregne nogle formler, der er i stand til at gengive billedet - og dette kan gøres mere eller mindre omhyggeligt. 100 er den absolut bedste kvalitet, men det er der aldrig brug for - et sted i området 40-70 giver acceptabel billedkvalitet og stor pladsbesparelse.

Tilføj oplysninger fra lister
Basis gør det let at lave sine egne strukturerede lister, foruden de lister med steder og kategorier, der følger med programmet. I dette vindue kan punkterne på en liste vises enten som træstruktur eller som liste, og man kan i begge tilfælde benytte den samme søgemekanisme til at finde det ønskede punkt, samt oprette nye punkter eller rette eller slette eksisterende punkter. Det eneste svære er egentlig at vælge, hvordan man vil have oplysningerne skrevet i registreringerne.
Skriv dispositionspunkt indebærer at listens navn skrives først på en linie med et kolon bagefter. Af hensyn til såvel søgninger nu som senere konvertering til et andet format må det bestemt tilrådes at sætte kryds her.
Skriv kode indebærer at det første der skrives efter kolonnet er den flerledede kode med punktummer imellem, som Basis benytter til at holde styr på listens hierarkiske struktur. Af hensyn til såvel søgninger nu som senere konvertering til et andet format må det bestemt tilrådes at sætte kryds her - selvom det ikke ser så pænt ud for mennesker.
Skriv beskrivelse indebærer at selve punktets navn skrives. Strengt taget kan man nøjes med koden, men beskrivelsen gør det læseligere for mennesker.
Skriv overordnede punkter indebærer at man får hele den hierarkiske struktur skrevet. Det er specielt nyttigt, hvis flere overordnede punkter har enslydende underordnede punkter.
Skriv kolonnenavne og linieskift er kun tilgængelig, hvis listen indeholder kolonnenavne, såsom listen SLA-sted gør, og man har sat kryds ved Skriv overordnede punkter. Hvis der er kryds, skrives punktet og eventuelle overordnede punkter på hver sin linie efter kolonnenavnet, ellers skrives de på en linie adskilt af kommaer.

Dispositionslister
I dette vindue kan man se hvilke lister, der er defineret, samt hvilke kolonneoverskrifter de har. Nogle af listerne har status af systemlister, som man ikke kan rette, andre kan man både ændre og slette. Desuden kan man oprette nye lister - eller eventuelt blot knytte et ekstra dispositionspunkt til den samme underliggende liste - og få vist listens indhold.

Opret eller tilføj et punkt på en liste
Når man tilføjer et nyt punkt, kan man vælge hvilket niveau i hierarkiet, det nye punkt skal placeres på - Basis foreslår altid at det skal være lige under det punkt, der er markeret når kommandoen vælges, men man kan altså også vælge en placering højere oppe ad den samme gren. Desuden kan man vælge at lade Basis automatisk finde en nummerkode (fire cifre med foranstillede nuller af hensyn til sorteringen) eller selv skrive et tal med max fire cifre eller op til fire bogstaver. Og endelig skal man så skrive punktets navn.
Når man retter et punkt, kan man ikke ændre punktets placering i hierarkiet, men blot ændre koden og beskrivelsen.

Opret eller ret dispositionsliste
For at oprette en ny liste, skal man udfylde feltet Dispositionspunkt, men om man også vil tilføje kolonneoverskrifter - og i så fald hvor mange - bestemmer man selv. Desuden kan man knytte det nye dispositionspunkt til en allerede eksisterende liste - fx benytte den samme underliggende liste sammen med dispositionspunkterne Fremstillingssted og Brugssted.
Hvis man retter en liste, kan man kun ændre på dispositionspunktet og kolonneoverskrifterne.

Udskriv rapport
Rapporter udskrives altid på grundlag af det, der vises i hovedvinduerne. Når registreringerne vises organiseret efter journaler, udskrives rapporter også med udgangspunkt i journaler. Når registreringerne vises organiseret efter samlinger, udskrives rapporter også med udgangspunkt i samlinger. Såvel automatiske som manuelle log-oplysninger kan medtages i rapporter, men kun hvis log-vinduet er åbent.
Rapporterne genereres som filer i HTML-format, og bliver straks vist i Rapporter-vinduet. Herfra kan man udskrive dem fra højrekliksmenuen. HTML-formatet indeholder ikke nogen kode til styring af sideskift, så hvis man vil have bedre styr på hvordan rapporten står på papiret, skal man indlæse filen i et andet program, der kan læse HTML og give denne ekstra kontrol med layoutet. Microsoft Word 97 læser ikke HTML særlig godt, men fra og med version 2000 af Microsoft Word går det fint.

Ret billedstier
Funktionerne i dette vindue skal nok især bruges, hvis man har importeret billedregisteringer fra Arkibas, hvor der kun er mulighed for at angive en billedsti til et billede, selvom man typisk både har en arbejdskopi, måske endda beskåret eller komprimeret, liggende på en harddisk og en original på en hjemmebrændt cd eller lignende.
Øverst i vinduet vises en liste med de registrerede oplysninger om samtlige billedfiler. Efterhånden som man har held til at finde filerne på en anden placering eller med et andet filnavn end det angivne, vil oplysningerne i listen blive rettet.
Til højre under listen er der mulighed for at rette filnavnene systematisk, fx hvis originalerne er af en anden filtype end de arbejdskopier, var registreret i Arkibas.
Nederst til venstre er en mappeoversigt, hvor man kan angive en mappe, som Basis skal søge efter filer med de navne, som findes i listen. Søgningen afsluttes med en besked om hvor mange filer der blev fundet.

Dette vindue benyttes med ganske små forskelle til at knytte tilvejebringere til journaler og samlinger og litteraturhenvisninger til materiale. Det centrale i vinduet er listen, der viser alle de oprettede tilvejebringere, samlinger eller publikationer. Vælg det ønskede punkt på listen enten ved at bladre eller ved at benytte søgeboksen, som reagerer så snart der skrives et bogstav. Hvis den ønskede tilvejebringer, samling eller publikation endnu ikke er oprettet, kan den oprettes foreløbigt ved at trykke på knappen Ny - der vil skulle udfyldes en del felter i den senere.
Relation benyttes til at angive hvilken rolle en tilvejebringer spiller eller hvordan materialet indgår i en samling - og en samlingstilknytning kan endvidere gøres primær, hvis materialet vel at mærke ikke allerede har en primær samlingstilknytning; i så fald er afkrydsningsfeltet deaktiveret.

Samlingstyper
Listen viser alle de samlingstyper, der er defineret, og giver mulighed for at oprette nye samlingstyper, rette samlingstyper eller slette ubenyttede samlingstyper.

Opret eller ret samlingstype
En samlingstype skal have et bogstav, der kan stilles foran samlingsnummeret og tilsammen sikre en unik nøgle. Flere samlingstyper kan godt bruge det samme bogstav, således at man fx kan lave en underdeling af arkivfondene i personarkiver, erhvervsarkiver osv, men fastholde at de alle har bogstavet A og dermed indgår i en nummerrække uden dubletter.
En samlingstype skal naturligvis også have et navn, og det skal være unikt, således at man ikke er i tvivl om hvad man vælger.
Sluttelig kan man bestemme om der skal oprettes sagsnumre i det materiale, der er primært tilknyttet en samling af denne type (fx M3F29). Bemærk at sagsnumre slås til eller fra for alle samlingstyper med et givet bogstav - derfor er afkrydsningsfeltet kun tilgængeligt, når man har skrevet et bogstav som ikke i forvejen benyttes af nogen samlingstyper.

Skabelon til Journaler
Hver medarbejder har kun en skabelon til journaler, som bestemmer hvordan nye journaler kommer til at se ud. Den kan nårsomhelst rettes, så den passer til det arbejde man laver netop nu.
Journalår kan enten være Automatisk, hvilket vil sige det indeværende år, eller et bestemt år man selv skriver. Hvis man tidligere har modtaget materiale uden at registrere hvornår det indgik, kan man med fordel beslutte sig for et enkelt fiktivt år at tildele alle disse journaler.
Journalnummer kan tildeles på to forskellige måder - det højeste nummer plus 1 eller det første ledige nummer, i begge tilfælde naturligvis indenfor det valgte journalår. For yderligere at styre nummertildelingen kan man angive et interval, som Basis skal lede efter ledige numre i. Hvis ethvert nummer er tilladt, skal Interval start sættes til 1 og Interval slut sættes til 0, men man kan altså også skrive fx 10 og 99.
Oplysninger-feltet bør kun benyttes til at skrive oplysninger, som ønskes på alle nyoprettede journaler.
Spørg straks om oplysninger om modtagelsen. Hvis der er kryds her, åbner det vindue, hvor man kan angive et modtagelsestidspunkt og eventuelle bemærkninger, så snart journalen er oprettet. Det kan spare et par klik og sikre at man ikke glemmer at skrive disse vigtige oplysninger, men kan også virke forvirrende.
Spørg straks om kvitteringen fungerer på præcis samme måde.

Skabelon til Materiale
Basis leveres med en række skabeloner til Materiale, som dækker de mest benyttede materialetyper og allerede er udfyldt med dispositionspunkter, der forhåbentlig gør det lettere at få alle relevante oplysninger med i registreringen. Disse skabeloner er systemskabeloner, som kan benyttes men ikke redigeres - det ses let af al teksten i felterne er grå. Fremgangsmåden er derfor at oprette en personlig kopi af en skabelon og redigere den - adgang til den procedure fås ved at klikke på + over Materialetype, hvilket åbner Tilføj eller ret skabelon-vinduet.
Materialetype. Dette felt kan man ikke skrive i, kun vælge ved at klikke på +.
Materialenummer. Her er der tre muligheder, Udelad, Højeste nummer eller Første ledige nummer. Hvis man ikke vælger Udelad, kan man angive et interval eller lade være (1 og 0) og få Basis til automatisk at finde et ledigt nummer indenfor denne materialetype - men på tværs af journaler og samlinger.
De øvrige felter giver nogenlunde sig selv - at skrive i skabelonen er præcis som at skrive i de rigtige poster, inklusive mulighederne for at indsætte dispositionspunkter eller indsætte fra en liste.
Spørg hvilken type materiale eller Vælg automatisk: Automatikken indebærer at man vælger materialetype en gang for alle og derfor ikke skal gentage valget hver gang man opretter en ny materialepost. Det er den mest hensigtsmæssige indstilling hvis man registerer en masse ens materiale, fx en stak fotografier, men uhensigtsmæssigt hvis man registrerer forskellige typer materiale mellem hinanden.

Skabelon til Samlinger
Hver medarbejder har kun en skabelon til samlinger, som bestemmer hvordan nye samlinger kommer til at se ud. Den kan nårsomhelst rettes, så den passer til det arbejde man laver netop nu.
Det vigtigste er nok at få Samlingstypen rigtig med det samme, selvom den godt kan rettes i selve posterne, fordi samlingsnummeret skal være unikt i kombination med det bogstav, der er knyttet til hver af samlingstyperne. Basis kan finde et ledigt samlingsnummer på to måder - det højeste nummer eller det første ledige nummer, og i begge tilfælde kan man indsnævre mulighederne til et bestemt interval.
De øvrige felter giver nogenlunde sig selv - at skrive i skabelonen er præcis som at skrive i de rigtige poster, inklusive mulighederne for at indsætte dispositionspunkter eller indsætte fra en liste.

Tilføj eller ret skabelon til materiale
Enhver skabelon til materiale er knyttet til en materialetype og dermed også til et sagsskilletegn, fx F for fotografi i sagsnummeret M3F29.
Materialetype udfyldes automatisk på grundlag af den skabelon, der var markeret da dette vindue blev åbnet - men kan ændres, hvis man fx ønsker at definere en ny materialetype.
Eventuel ekstra beskrivelse gør det lettere for brugerne at holde flere skabeloner til samme materialetype ude fra hinanden. Hvad man skriver her, er kun synligt i vinduet hvor man vælger skabelon, det skrives ikke i registreringerne.
Kopiér oplysningerne fra ... giver mulighed for ikke at begynde på bar bund, hver gang man opretter en ny skabelon. Basis leveres med en række systemskabeloner dækkende de gængse materialetyper, som ikke kan redigeres - men som man med et par klik kan oprette sin private kopi af, og den kan man så rette til.
Sagsskilletegnet følger materialetypen og skal derfor være ens for alle skabeloner, der er knyttet til den samme materialetype. Men hvis man definerer en ny materialetype, får man også mulighed for at bestemme hvilket bogstav der skal benyttes - og som hjælp til at foretage dette valg kan man straks se hvilke andre materialetyper, der benytter det bogstav, man skriver.

Sortering
På fanebladene vælger man den tabel, som sorteringen skal gælde. I træstrukturen til venstre kan man se alle de felter, det er muligt at sortere efter. Det kan sagtens være felter i andre tabeller end den aktuelle. Og det kan sagtens være nødvendigt at definere en sortering i flere tabeller, før det giver det ønskede resultat: Hvis man fx ønsker at sortere efter materialets materialetype, skal dette felt være det første sorteringskriterium i såvel Materiale-tabellen som i Journaler-tabellen (ved visning organiseret efter journaler) og Samlinger-tabellen (ved visning organiseret efter samlinger).
Dobbeltklik på et feltnavn eller markér det og klik på > for at tilføje det til listen af felter, der sorteres efter. Markér et valgt felt i listen til højre og klik på < for at fjerne det fra sorteringen - eller klik på Slet sortering for at fjerne alle felter. Gendan standard sletter alle felter der måtte være defineret og tilføjer i stedet standardsorteringen.
Bemærk at rækkefølgen af felter i listen til højre spiller en rolle. Alle sorteringer er stigende.

Om Basis
I dette vindue kan man se hvilken version af Basis, der er tale om, samt registrere programmet. For at lukke vinduet skal man blot klikke udenfor tekstfelter og knap eller trykke Escape.
Registrering af Basis foregår ved at skrive instititutionens navn i det store tekstfelt og kodeordet i det lille og derpå trykke på knappen Registrér Basis. Bemærk at navnet og kodeordet hænger uløseligt sammen - hvis I ønsker at se et andet navn på programmets og websidens titellinie, skal I anmode om et nyt kodeord, der passer til det nye navn.

Vælg placering
Dette vindue bruges i flere forskellige situationer, hvor der skal vælges en sti. Det eneste bemærkelsesværdige er, at man skal dobbeltklikke på en mappe før den er valgt, og at man kan højreklikke på en mappe for at få vist Windows' Egenskaber-dialogboks, hvor man blandt andet kan slå deling til og fra.

Søg-vinduet
I dette vindue er der almindeligvis kun en dropdownliste, men i nogle tilfælde også flere, som hver har en overskrift der angiver hvilket felt der er tale om samt om det er et talfelt eller tekstfelt, hvilket er vigtigt at vide fordi søgemulighederne er lidt forskellige. Dropdownlisten viser ens tidligere søgninger i feltet, så man ikke behøver at skrive det samme igen og igen.
Slet tidligere søgninger åbner en dialogboks hvor man sætter kryds ved hver af de felter man ønsker de tidligere benyttede søgekriterier slettet fra.
Søg aktiverer de søgekriterier, der er angivet i søgeboksen lige nu, og deaktiverer samtidig alle andre søgekriterier, der måtte være aktive.
Kombineret søgning foretager en søgning der benytter såvel de søgekriterier, der er angivet i søgeboksen lige nu, som dem der var aktive i forvejen (i andre felter).
NB: Der er aldrig forskel på store og små bogstaver i søgninger.

Hele felter

=	Hele feltet er lig med det angivne kriterium. (Lighedstegnet kan udelades ved søgning i talfelter.)
<>	Hele feltet er forskelligt fra kriteriet.
Null	Kun tekstfelter. Bruges til at angive et tomt felt. = null finder således de poster, hvor det pågældende felt er tomt, og <> null finder poster hvor feltet ikke er tomt.

Dele af felter

ord	Kun tekstfelter. Finder alle poster som indeholder ordet eller ordene (svarer til like "*ord*" i SQL). Skriv kun flere ord lige efter hinanden, hvis de skal findes som samlet tekst - hvis de blot skal være et eller andet sted i feltet, skal de sammenkædes med and.
Not ord	Kun tekstfelter. Finder alle poster som ikke indeholder ordet eller ordene (svarer til not like *ord* i SQL)
>	Kun talfelter. Det søgte tal er større end kriteriet - fx startår > 1770.
<	Kun talfelter. Det søgte tal er mindre end kriteriet
>=	Kun talfelter. Det søgte tal er større end eller lig med kriteriet
>=	Kun talfelter. Det søgte tal er mindre end eller lig med kriteriet

Jokertegn

*	Søger efter de ord eller bogstaver, der er markeret i feltet, hvis der er nogen - og ellers på hele feltet.
?	Kun tekstfelter. Står i stedet for et hvilket som helst bogstav eller tegn - Me?er finder således Meier, Mejer og meter og Meyer.
[iy]	Kun tekstfelter. Finder ord med i eller y på den pågældende plads - Me[iy]er finder således Meier og Meyer, men ikke meter og Mejer.
[!iy]	Kun tekstfelter. Finder ord, som ikke har i eller y på den pågældende plads - Me[!iy]er finder således ikke Meier og Meyer, men kun meter og Mejer.

Sammenkædning af søgekriterier

And	Posterne skal indeholde både kriteriet før og kriteriet efter sammenkædningen. NB: Der skal være mellemrum både før og efter and, for at det opfattes som sammenkædning. Hvis man skal søge på en and, skal man sætte anførselstegn før og efter - men det er ikke nødvendigt for at søge efter andelever.
Or	Posterne skal enten indeholde det ene eller det andet kriterium. Husk mellemrum før og efter or.

Tabelvinduer
Disse vinduer er kun til at læse eller kopiere fra, ingen ændringer kan gemmes. Brug navigationsknapperne til at flytte mellem posterne, og ret eventuelt på kolonnernes bredde eller rækkernes højde ved at placere musen over en grænse mellem to rækkeoverskrifter eller kolonneoverskrifter og derpå trække i den ønskede retning.

Vælg skabelon til materiale
Hvis man sætter kryds ved Vis kun mine egne skabeloner, ser man kun de skabeloner man selv har defineret og kan redigere, ellers kan man både se og vælge alle skabeloner, uanset hvem brugeren er, og under alle omstændigheder ser man hvem brugeren er, hvad materialetypen er og hvilket bogstav (skilletegn) der vil blive sat ind i museumsnummeret, hvis man knytter materialet til en samling af en type, der benytter museumsnumre.
Nederst i vinduet er der tre knapper, der giver adgang til at oprette en ny skabelon - enten tom eller som kopi af den, der er markeret i listen -, eller rette eller slette en skabelon. De sidste to knapper er naturligvis kun tilgængelige, når man har valgt en af sine egne skabeloner.

Tilføj nyt materiale
Hvis man sætter kryds ved Vis kun mine egne skabeloner, ser man kun de skabeloner man selv har defineret, ellers kan man både se og vælge alle skabeloner, uanset hvem brugeren er, og under alle omstændigheder ser man hvem brugeren er, hvad materialetypen er og hvilket bogstav (skilletegn) der vil blive sat ind i museumsnummeret, hvis man knytter materialet til en samling af en type, der benytter museumsnumre.
Nederst i boksen kan man sætte kryds ved Vælg automatisk fremover, hvilket vil medføre at man ikke ser denne dialogboks igen før man har slået automatikken fra i Skabelon til materiale.

Sammenstød
Hvis en anden medarbejder har gemt ændringer af en post, mens du redigerede i den, vil Basis bemærke det og vise denne dialogboks, så man ikke blindt kommer til at overskrive hinandens rettelser. For hver af de berørte felter kan du se hvordan indholdet var da du indlæste posten, efter dine rettelser og efter den anden medarbejders rettelser, og du kan så vælge hvilken af de tre versioner der skal gemmes nu.

Rapporter-vinduet
Dropdownlisten viser de rapporter, der er blevet udarbejdet af medarbejderne. Vælg en på listen for at få den vist - eller for at slette den.
Indholdsfeltet er egentlig en webbrowser, der har de samme funktioner som en Internet Explorer. Højreklik for at få en menu med mulighed for blandt andet at udskrive rapporten - eller tryk Ctrl+B for at søge i rapporten.
Rapporter-vinduet er et af hovedvinduerne, som kan vises og skjules ved et klik i knappanelet - og tildeles en fast plads i vinduesopsætningen.

Menuer og knapper

Filer | Oprydning | Ret billedstier
Åbner dialogboksen Ret billedstier, hvor man kan få Basis til at lede efter registrerede billedfiler under andre filnavne og i andre mapper.

Filer | Oprydning | Find dubletter i materialenummer
Når man tilføjer materiale eller ændrer dets materialetype, sørger programmet automatisk for at finde et unikt materialenummer, hvis skabelonen kræver det. Men hvis skabelonen på et tidspunkt ikke har krævet det, men nu gør, kan der forekomme dubletter i materialenumrene. Denne funktion udskriver en rapport over alle dubletter i alle materialetyper, hvor blot en enkelt skabelon kræver unikke materialenumre. Resten af arbejdet må menneskene gøre, dvs enten ændre materialenumrene så der ikke længere er dubletter eller ændre skabelonerne for en materialetype, så de ikke kræver unikke materialenumre.

Filer | Eksportér til Internet
Opretter en webdatabase med alle de registreringer og billeder, der skal vises på Internet samlinger, og lægger det hele ud på webserveren, så det straks er klar til brug.
Funktionen er kun tilgængelig i den registrerede version af Basis - og forudsætter at man forinden har valgt kommandoen Web-server i Indstillinger-menuen og foretaget de nødvendige indstillinger i Opsætning af webserver-vinduet.

Filer | Rapport
Åbner Udskriv rapport vinduet hvor man kan definere hvilken rapport man ønsker genereret. Rapporter benytter altid de søgekriterier, der er aktive når rapporten udskrives, og kan enten udskrive en enkelt post med alle tilhørende poster fra andre tabeller eller alle de poster, der opfylder søgekriterierne.
Tastaturgenvej: Ctrl+R

Filer | Udskriv aktuelt vindue
Laver en lille rapport med indholdet af alle det aktuelt valgte vindues felter og viser den i rapportvinduet.
Tastaturgenvej: Ctrl+P

Filer | Afslut
Lukker programmet. Hvis der er foretaget ændringer i nogle af posterne, som ikke er gemt, bliver de gemt.
Tastaturgenvej: Ctrl+X

Indstillinger | Organisér efter journaler
Viser oplysningerne i hovedvinduerne med udgangspunkt i journaler, hvilket indebærer at man kun ser de samlinger, som er knyttet til den aktuelle journal eller det aktuelle materiale. Svarer til at trykke på knappen J i knappanelet.
Tastaturgenvej: F11

Indstillinger | Organisér efter samlinger
Viser oplysningerne i hovedvinduerne med udgangspunkt i samlinger, hvilket indebærer at man kun ser det materiale, som er knyttet til den aktuelle samling, og kun den journal, som det aktuelle materiale tilhører. Svarer til at trykke på knappen S i knappanelet.
Tastaturgenvej: F12

Indstillinger | Bekræftelser
Kun en af undermenuens tre muligheder kan være afkrydset og dermed aktiv:
Bekræft alle ændringer indebærer at man skal sige OK til alle ændringer i databasen, altså både oprettelse af poster, ændring af oplysningerne i felterne og sletning af poster. Denne indstilling er standard og bør benyttes indtil man er fortrolig med programmet - men er nok lidt vel omstændelig i længden.
Bekræft sletning af posterr slækker lidt på sikkerheden, idet man kun skal sige god for sletning af poster, ikke for oprettelse og ændringer.
Ingen bekræftelser bør kun bruges, når man virkelig er fortrolig med programmet, for den indebærer at man slet ikke bliver spurgt inden ændringerne gemmes. Det er klart det hurtigste, når man ved hvad man gør - men hvis man ikke ved det, kan man komme til at lave en masse ulykker uden at opdage det.

Indstillinger | Multimedie-indstillinger
Åbner Multimedie-indstillinger vinduet hvor man kan ændre en række indstillinger, der har betydning for multimediebilagene, såsom hvor de lagres på harddisken, hvor hårdt de komprimeres og hvilken farve baggrund de vises på. Der er også adgang til dette vindue fra Filoversigten.

Indstillinger | Netværk
Kun en af undermenuens tre muligheder kan være afkrydset og dermed aktiv: Advar om udelte drev indebærer at man ikke kan tilknytte multimediebilag fra drev på computeren, som ikke er delte og dermed tilgængelige for alle andre i netværket. Dette er standardindstillingen og man skal have gode grunde til ikke at bruge den.
Windows fungerer således, at drev skal være delte for at kunne tildeles en netværkssti af typen \\maskine\drev\sti\filnavn. Denne type stier har den store fordel, at de er ens for alle i netværket. For at kunne dele drev skal man have installeret et netkort og have slået Fil- og udskriftsdeling til. Advar ikke, men lav netværkssti kan benyttes, når man almindeligvis arbejder i et netværk, men midlertidigt er afskåret fra at dele drev. Når denne indstilling er valgt, skriver programmet ikke hele den faktiske sti (med drevbostav) til en fil, men en falsk netværkssti efterfulgt af den del af stien der følger efter drevbogstavet, altså \\cd\cd\sti\filnavn. Det sikrer at folk ved andre computere er i stand til at finde filen på en cd i deres eget cd-drev. Advar ikke, der er intet netværk er den rette indstilling at bruge, hvis man kun arbejder på en enkelt maskine, som ikke er tilsluttet noget netværk. Hvis der på nogen måde er udsigt til en forøgelse af medarbejderskaren, bør man dog prøve at slå Fil- og udskriftsdeling til, så man kan arbejde på delte drev og benytte netværksstier - ellers skal der foretages en hel del rettelser med deraf følgende muligheder for fejl, når maskinen sidenhen kobles op i et netværk.

Indstillinger | Dispositionslister
Åbner Dispositionslister-vinduet, hvor man kan få se alle de eksisterende dispositionslister samt slette og rette dem eller oprette nye.
Dispositionslister er lister med oplysninger af en bestemt type, som man gerne vil skrive helt ens hver gang. Listerne kan opbygges hierarkisk (Museumsregistranten er et godt eksempel på hvordan det skal gøres) eller ligestillet (postdistrikterne). Basis leveres med en række færdige lister, som man ikke kan ændre på, men man kan selv oprette så mange man lyster.

Indstillinger | Sortering
Åbner Sortering-vinduet, hvor man kan bestemme hvordan hver af de 8 hovedvinduer skal sorteres.

Indstillinger | Web-server
Åbner Opsætning af webserver-vinduet, hvor man giver programmet de oplysninger, der er nødvendige for at eksporten til Internet kan foregå med et enkelt klik.
Funktionen er kun tilgængelig i den registrerede udgave af Basis.

Indstillinger | Samlingstyper
Åbner Samlingstyper-vinduet, hvor man kan se alle samlingstyperne samt rette dem.

Indstillinger | Brugere
Denne kommando er kun tilgængelig for systemadministratorer. Den åbner Brugere-vinduet, hvor man kan tilføje nye medarbejdere, ændre deres rettigheder og - hvis det skulle være nødvendigt - nulstille deres kodeord, når de har glemt det.

Skabeloner | Journaler eller Materiale eller Samlinger
Åbner det vindue, hvor man kan redigere den valgte type skabelon, altså enten Skabelon til Journaler-vinduet, Skabelon til Materiale-vinduet, eller Skabelon til Samlinger-vinduet.

Tabeller
Undermenuerne her viser op til fire typer tabeller: Hovedtabellerne, Slettede poster, Lister mv. og muligvis Fra ARKIBAS.
Under hver af disse undermenuer er endnu et sæt undermenuer med hver tabel af den pågældende type, som ved klik åbner et simpelt tabelvindue med den valgte tabel. Disse tabeller kan man kun læse og kopiere fra, ingen ændringer gemmes.

Vindue | Gendan vinduer
Gendanner den valgte opsætning af vinduerne, hvis man har flyttet på dem. Det samme kan gøres ved at trykke på knappen Gendan.

Vindue | Vinduesopsætninger
Gem gemmer den aktuelle position af de 12 hovedvinduer i den aktuelle vinduesopsætning, Gem som gemmer den aktuelle opsætning under et nyt navn, og Slet sletter den aktuelle vinduesopsætning.
De følgende menupunkter er navnene på de definerede vinduesopsætninger. Klik på en af dem for straks at skifte skærmopsætning.

Vindue | Vinduesfarver
Som standard vises hovedvinduerne i hver sin pastelfarve. De forskellige farver gør det lettere at orientere sig, og pastelfarverne er lyse nok til at sort tekst er læselig. Det kan imidlertid ændres - enten til den almindelige grå farve i alle vinduer eller til lige præcis de farver, man selv måtte ønske. Dette bestemmes i Farver-vinduet.

Om Basis
Åbner et vindue, hvor man kan se hvilken version af Basis, der er tale om, samt se og rette registreringen af Basis.

Tilføj søgeresultat til samling
Denne kommando giver mulighed for med et par klik at tilføje alt fremsøgt materiale til en samling, som vælges på ganske samme måde som hvis man blot skulle tilknytte en enkelt materialepost til en samling. Foruden at tilknytte materialet gemmes søgekriteriet også i loggen til samlingen, således at man med et enkelt klik kan gentage søgningen og få eventuelt nyt materiale, der opfylder betingelserne, tilknyttet samlingen.
Og hvornår har man så brug for det? Det kunne fx være mens man planlægger en udstilling. Man opretter en samling med udstillingens navn og fremsøger derpå alt materiale, der ud fra mere eller mindre sofistikerede kriterier hører til i samlingen, såsom alt materiale fra en given lokalitet eller periode. Dernæst kan man bladre gennem samlingens materiale og fjerne det, der er overflødigt, eller foretage en ny søgning efter materiale der ud fra andre kriterier bør med i udstillingen ...

Søg
Svarer til at klikke på overskriften over et felt i et af tabelvinduerne: Åbner Søg-vinduet for det angivne tabelfelt.
Tastaturgenvej: Ctrl+F

J og S
Ændrer visningen af registreringer til hhv at tage udgangspunkt i Journaler og Samlinger.
Tastaturgenveje: F11 og F12

Gendan
Gendanner den valgte opsætning af vinduerne, hvis man har flyttet på dem. Når man højreklikker, vises en menu med samtlige definerede vinduesopsætninger.

Søgning aktiv
Lampen lyser, hvis blot et enkelt søgekriterium i en af tabellerne er aktivt. Hvis man klikker på lampen, slår man enten alle definerede søgekriterier til (tænder lampen) eller fra (slukker lampen) - en nyttig genvej i visse situationer.

Vinduesknapper
Disse 12 knapper benyttes til at vise og skjule hovedvinduerne, der kan indgå i faste vinduesopsætninger. Når en knap er trykket ind er vinduet synligt - selvom det måske er skjult bag et andet. Klik det lukket og klik det åbent, og så ligger det forrest.
På de 8 første knapper (tabelvinduerne) er der desuden en lampe, der viser om der er et søgekriterium aktivt i et af felterne i den pågældende tabel (søgekriterierne kan godt være aktive, selvom vinduet er skjult). Alle definerede søgekriterier i et vindues felter kan slås til og fra ved at klikke på lampen. Hjælp-knappen har også en lampe, som er tændt når hjælpen følger med.

Feltoverskrifter
Feltoverskrifterne består af flere elementer
Lampen længst til venstre er tændt hvis et søgekriterium for dette felt er aktivt.
Feltnavnet fungerer også som knap, der åbner søgevinduet for dette felt eller blot aktiverer et allerede defineret søgekriterium: Hvis der ikke er defineret noget søgekriterium eller hvis man højreklikker eller trykker Skift mens man klikker, åbnes søgevinduet, ellers aktiveres det allerede definerede søgekriterium uden at nogen af de øvrige søgekriterier slås fra. Alt dette selvfølgelig kun hvis lampen ikke lyser - hvis den lyser, slås søgekriteriet fra.
Post i Log-vinduet fungerer atypisk: Når lampen er tændt, vises kun log til det aktive vindue, ellers vises log til alle vinduer.
Minus og plusTil højre for nogle feltoverskrifter findes et plus eller både et minus og et plus. Minus sletter det valgte element og plus giver mulighed for at oprette et nyt - typisk ved at åbne et vindue.

Slet post
Sletter den aktuelle post samt alle underordnede poster, der måtte findes. Hvis bekræftelse er slået til, skal man først sige ja til at foretage sletningen, inden den eksekveres. Knappen er kun tilgængelig, hvis der er en post at slette
Tastaturgenvej: Alt+- (kun den - ved siden af højre Skift) eller Alt+Delete

Flyt til første post
Flytter til den første post i det aktuelle udvalg af poster i vinduet. Knappen er kun tilgængelig, hvis der findes flere poster i vinduet og man ikke står på den første.
Tastaturgenvej: Alt+Home

Flyt til forrige post
Flytter til den forrige post i det aktuelle udvalg af poster i vinduet. Knappen er kun tilgængelig, hvis der findes flere poster i vinduet og man ikke står på den første.
Tastaturgenvej: Alt+Pil venstre

Flyt til næste post
Flytter til den næste post i det aktuelle udvalg af poster i vinduet. Knappen er kun tilgængelig, hvis der findes flere poster i vinduet og man ikke står på den sidste.
Tastaturgenvej: Alt+Pil højre

Flyt til sidste post
Flytter til den sidste post i det aktuelle udvalg af poster i vinduet. Knappen er kun tilgængelig, hvis der findes flere poster i vinduet og man ikke står på den sidste.
Tastaturgenvej: Alt+End

Tilføj post
Opretter en ny post i den valgte tabel. Posten bliver automatisk knyttet til den rette overordnede post, og den relevante skabelon bliver benyttet.
Tastaturgenvej: Alt++

Gem ændringer
Knappen er kun tilgængelig, når der findes ændringer at gemme - hvis man foretager en rettelse og derpå retter den tilbage til den oprindelige værdi, bliver Gem-knappen grå igen.
Tastaturgenvej: Alt+S

Gå til | Bogmærker
Åbner dialogboksen Gå til | Bogmærker, hvor man kan gå til en bestemt post samt oprette, slette og gå til bogmærker.
Tastaturgenvej: Ctrl+G

Lås
Viser om den aktuelle post er låst (trykket ned) eller ej. Når posten er låst, kan man få at vide hvem der har låst posten ved at holde musen over knappen. Tryk på knappen for at låse eller låse op - knappen er utilgængelig, hvis ikke man har tilstrækkelige rettigheder til at låse posten op.
Tastaturgenvej: Ctrl+L

Vis som tabel eller tekstfelter
Skifter mellem at vise en enkelt post i adskilte tekstbokse mv og at vise alle fremsøgte poster i et tabelskema. Bemærk at det kan tage lang tid at indlæse samtlige poster i tabelskemaet, hvis der er mange.
Tastaturgenvej: Ctrl+T

Tilpas kolonnebredde
Denne knap er kun synlig når vinduet vises som tabelskema - og sørger for at tilpasse alle kolonnernes bredde efter vinduets aktuelle størrelse, så de alle kan ses. Derudover kan man selv trække i kolonnegrænserne for at sætte bredden og højden. Det kan godt drille lidt, men i så fald kan man genstarte Basis, hvorefter tabelvisningen er slået fra og kolonnerne bredde og højde er nulstillet.
Tastaturgenvej: Ctrl+K

Flyt materiale
Åbner Flyt materiale-vinduet, hvor man kan vælge en anden journal at knytte den aktuelle materiale-post til. Alle eventuelle underordnede poster - billeder, litteraturhenvisninger, samlingstilknytninger og log - flyttes automatisk med.

Tilknyt
Giver en alternativ måde at tilknytte tilvejebringere til journaler eller publikationer til materiale, idet man kan lede den rette post frem her, hvor alle oplysningerne er synlige, i stedet for at gøre det i dialogboksen. Litteraturhenvisningerne oprettes uden videre, men tilvejebringere skal have en relation til journalen, så der åbnes dialogboksen med den valgte tilvejebringer valgt.